Jul i BLB

Den første sne har har ramt landet og søen har været frosset. December står for døren og BLB har sat gang i julen i den forgangne weekend.

Fredag mødtes 25 festklædte medlemmer/familie til julefrokost i et julepyntet klubhus. Aftenen bød på lækker julemad med tilbehør samt et par quizzer, hvor der stadig er tvivl om hvorvidt vinderne vandt på ærlig vis. En fantastisk hyggelig aften, der understreger en klub med stærke og gode relationer.

Søndag skulle en af vores nyeste traditioner gentages da beboerne i Søparken samt Horsens roklub og Horsens Kajakklub besøgte BLB i klubhuset til Gløgg og æbleskiver. Senere på eftermiddagen blev søens juletræ tændt, og kan nydes frem til jul. En skøn tradition der her er stablet på benene.

Tusind tak til alle der deltog i disse arrangementer.

Husk der er mere jul i BLB når vi 3/12 spiller banko om juleanden og den 16/12 hvor der holdes juleafslutning til klubaften.

Relaterede Indlæg
Formanden sætter ord på årets bådophaling og havnen.

Kære bådejere i BLB. Op til d. 28. Februar drøftede vi i...

Medlemmer med nøgle til årehuset se her!!!

Bestyrelsen har været nødt til at udskifte alle låsecylindre. Det betyder at...