God efterårs konkurrence på Bygholm sø

Om det var en vejrudsigt der lovede rusk og regn, efterårs influenza eller noget helt tredje ved vi ikke, men tilslutningen til årets efterårs konkurrence var ikke historisk stor. 18 deltagere mødtes til morgenmad på Kystens Perle. Morgenen var flot med en næsten blank sø og solskin. Der gik heller ikke mere end 5 minutter før Stine Nielsen kunne veje konkurrencens første Gedde ind på 2180g.

Gedderne var dog ikke blevet mætte ovenpå ugers ædegilde langs campingpladsen og i havnen. Der blevet fanget fint med gedder og meldinger om enkelte Aborre inden kl 10.00.

Til middag blev der grillet pølser og herefter indvejede Søren Sommer en fin Gedde på 101cm der blev vejer til 7080g.

Over middag tog vinden til og der kom et par rigtige efterårsbyger. Det slog dog ikke deltagerne ud og der blev stadig gået til den. Andreas Schmäl fandt hen på eftermiddagen en god stime Aborre og var til indvejning ikke mindre end 2 gange. Største Aborre var på 460g.

Ved konkurrencens afslutning kl 16 måtte de fleste deltagere konkludere at regnbygerne var blevet så voldsomme at regntøj ikke helt slog til. Men heldigvis ventede der hjemmelavet asparges suppe i klubhuset.

Dagens resultat blev ca. 30 gedder og 10 Aborre. Dagens dygtigste og dermed vindere:

Aborre

Andreas Schmäl 460g

Gedde

Søren Sommer 7080g

Kurt Blicher 5200g

Jacob Wolff 4260g

Relaterede Indlæg
Sæsonstart for vinterens klubaftener

Sidste konkurrence på søen er afholdt og vi starter nu vinterens klubaftener...

Bankospil 4. November

Bankospil om Mortens Anden 4/11 Alle medlemmer med familie inviteres hermed til...