På klubaften 20/1 var vi så heldige at have aftale med Frank Sjøgreen om et foredrag.
Frank har i mange år lavet fiskeprogrammet Fangstgaranti, ligesom han har skrevet for diverse medier og etableret sin egen kanal på Youtube om fiskeriet.
Der var heller ingen tvivl om at medlemmerne i BLB vidste hvem Frank var, for der var ret fyldt i klubhuset kl 19.00 allerede. Ialt fik vi med lidt godt kammeratskab presset 40 medlemmer ind inden Frank gik på kl. 19.30.
Når Frank holder et foredrag er det med 110% entusiasme. Hans passion for denne hobby gennemtrænger straks lokalet.
Frank formåede på glimrende vis, at ramme medlemmer med forskellig erfaring, samtidig med han gjorde emnerne aktuelle for netop Bygholm sø, hvor mulighederne for at fiske i grøden også blev nævnt.
Frank efterlod mange af medlemmerne med stor inspiration med alt fra fiskeri under isen, natfiskeri efter gedde, fiskeri på sommerferien og ikke mindst artsjagt med vandkikkert.
Personligt tror jeg Frank kunne have holdt endnu et 2 timers foredrag uden at løbe tør for materiale. Så måske er det ikke sidste gang vi ser Frank i klubhuset.
Skulle man have lyst til at besøge Franks hjemmeside hedder den www.frankfisker.dk.
Bestyrelsen vil gerne takke for det store fremmøde, og Jonas Hauerberg for at levere en fanstatisk kringle til pausen.

