Den sidste dag i marts var fyldt med solskin og gæster på Kystens Perle. I solen sad 4 mænd fra BLB og nød noget koldt at drikke. Frivillige der havde knoklet med støbning af fundament og støttevæg til vores udvidelse af årehuset.
Byggeriet fik en lidt skæv start da kong vinter lagde hånden på Danmark. Knapt var der gravet ud til sokkel før byggeriet måtte indstilles.
Men de fine dage i slutningen af Marts, har skabt gode forhold.
Udvidelsen af årehuset og en ny skraldegård til Restaurantens mange containere, har længe været et ønske.
Den første del op mod det gamle årehus som værnemagten var så venlige at efterlade BLB, blive et aflukket rum for opbevaring af bl.a. havemøblerne i vinterperioden. Ved siden af bygges der et nyt område for containere. Let afdækket så de er gemt lidt af vejen.
Det hele bliver inddækket i sorte profilplader som på årehuset.
Stor tak til de frivillige som knokler på byggeriet.


