De seneste års grødeopblomstring og tilsanding af lavvandet, er næppe gået BLB´s medlemmer næsen forbi. 2023 har været specielt udfordrende for alle søens brugere og besøgende. Forståeligt nok, har det været et hyppigt samtale emne blandt medlemmerne, både ved søen og gennem debat på sociale medier. Hvad er mulighederne for forbedring af forholdene i Bygholm sø? Bestyrelsen har sammen med de øvrige klubber ved Bygholm Sø, haft møde med kommunen om problemerne. Kommunen har været meget lydhøre og taget vores henvendelse meget alvorligt. Herunder forsøger vi at forklare lidt om søens tilstand og mulighederne for samarbejde om ændringer.
Søens tilstand:
EU´s vandrammedirektiv (VRD) klassificerer et vandløbs kvalitet indenfor 3 kvalitetselementer:Fysisk-kemiske (miljøfarlige stoffer)Hydromorfologiske (vandføring og udseende)Biologiske (fisk og fauna)Vandmyndigheden pålægges ansvar for, at arbejde mod, at et vandløb får kvalitetsstempel ”god” i alle 3 elementer. Indtil denne kvalitet opnås, må der, som udgangspunkt, ikke foretages reguleringer der kan forringe kvaliteten på de 3 elementer.Trods vandets klarhed lever søen ikke op til VRD kvalitet ”god”.Det er især på den fysisk-kemiske del det halter med alt for stor udledning af næringsstoffer, grundet det store areal som Bygholm å afvander.
Søens fauna:
Kommunens biologer, tilbragte en dag på søen forud for mødet. Formålet var at kortlægge søens fauna og skabe overblik over tilsandingen ved indløbet.Vandplanter inddeles i 3 kategorier:Planter der vokser af vandet (siv og dunhammer m.m)Flydende planter (åkander, andemad, trådalger m.m)Undervands planter (vandpest, vandaks m.m)Biologerne registrerede 11 arter fordelt på alle 3 kategorier. Og selvom vandpesten er særdeles fremtonene betragtes optællingen som positiv, når man ser det i VRD øjemed.
Vandpest:
Vandpesten har fået et godt tag i søen. Den er meget hårdfør og betragtes af miljøstyrelsen, som umulig at udrydde i Danmark og meget svær at udrydde lokalt. Eneste muligheder er afdækning, tømning eller mekanisk udryddelse.Vandpesten spreder sig voldsomt ved beskæring og selv et mindre afklip, kan slå rod og gro videre. Der er foretaget forsøg med bekæmpelse af vandpest med græskarper, men forgæves. Selvom karpen græsset planten så er problemet blevet større, da karpen ikke kan fordøje planten og dermed spreder den ved udskillelse.
Grødeskæring:
Dialogen med kommunen, kom ret hurtigt ind på emnet grødeskæring. Et emne flere medlemmer også tidligere har debatteret.Grødeskæring regnes i VRD som en regulering af faunaen. Og som tidligere nævnt, må der, som udgangspunkt, ikke foretages reguleringer så længe vandet ikke har kvalitet ”god”.Men da det er et udgangspunkt, er der naturligvis undtagelser. Der kan gives dispensationer til skæring. Dispensationer der kræver ansøgning, sagsbehandling og sidst men ikke mindst en høring. Kommunen vil gerne være behjælpelig med en ansøgning, men de var meget tydelige omkring, at vi skulle forvente stor modstand af andre interessenter ved en kommende høring. En dispensation har derfor lange udsigter såfremt den overhovedet opnås.
Virkning ved grødeskæring:
Under dialogen omkring grødeskæring, oplyste kommunens repræsentant om forventet udvikling ved en skæring. Selvom det naturligvis er umuligt at forudsige resultatet 100%, var kommunens vurdering, at grødeskæring ville skulle foretages mindst 2 gange årligt på bestemte tidspunkter, for at holde det nede. Enkelte af arterne i søen kan under optimale forhold, vokse 30cm om ugen. Herudover kan der opstå opblomstring af andre arter når de får lys.
Økonomi:
Kommunens materiel vil ikke kunne håndtere skæring i søen. Derfor skal der hentes hjælp hos eksterne entreprenører. Kommunen havde ikke en ide om prisleje men bestyrelsen har selv fundet ud af, at den årlige grødeskæring i gudenåen, mellem Silkeborg og Kongensbro koster ca 200.000Kr. Forudsat for prisen er, at kommunen kan få lov at udlægge afklip på privat agerjord uden beregning.
Løsning på den korte bane:
Der er ikke umiddelbart nemme løsninger på den korte bane. Vi kan overveje at søge dispensation til en økonomisk tung skæring. En dispensation der med stor sandsynlighed vil frembringe en masse høringssvar fra modstandere. Inden da skal vi naturligvis have undersøgt økonomien i det. Selvom det naturligvis ikke var det vi håbede, så er der små håndsrækninger. Kommunen vurderer at en mindre skæring rundt langs pælene i havnen kan lade sig gøre uden dispensation. De er endda villige til at se på mulighederne for at hjælpe med det. Herudover vil de se på mulighederne for at tømme sandfanget ovenfor søen 2 gange årligt, for at forsøge at bremse tilsandingen på lavvandet.
Løsning på lang bane:
Søen er dynamisk og ændrer sig år for år. Sådan er naturen jo som helhed. Kommunen arbejder i alle vandløb på, at reducere udledningen af kvælstof. Den næring der tilføres søen gennem udledning af kvælstof kombineret med vandremuslingen der har gjort vandet klart, gør vækstbetingelserne for grøden optimale. Mindre udledning vil også betyde mindre grøde.
Det videre forløb:
Bestyrelsen arbejder i første omgang videre med muligheden for skæring i havnen. Dette vil lette udsejlingen og samtidig give os en ide om, hvor længe en skæring holder og om der sker anden opblomstring.Herefter undersøges økonomien i de formodet nødvendige antal skæringer ude i selve søen. Sidst men ikke mindst vurderes det herefter sammen med kommunen, om en lang ansøgning om dispensation vil være hensigtsmæssig.
Bestyrelsen.
