Horsens mesterskabet i put&take blev i dag holdt i Fyel mose ved Vestbirk. I alt ca 40 deltagere fra de 3 klubber mødtes i solskin ved den naturskønne P&T sø. Vi delte søen med mange andre gæster og det var tydeligt at der var mange fisk og de var aktive fra morgenstunden. Kim Winther brugte heller ikke mange kast før han kunne lande konkurrencens første ørred på ca 2 kg. I løbet af dagen fik solen rigtig fat og fiskene blev svære at få i tale. Ved indvejning kl 14.00 kunne BLB dog tage sig af halvdelen af de 10 præmier. Herunder en flot 2. Plads til Jan Olsens regnbueørred på 3,980kg som kun blev slået med 60gr af Erik Jønsson fra HOS. Øvrige præmietagere fra BLB var Morten Skov, Peter Nissen, Sven Voigt og Kim Winther.
Tak for en hyggelig dag.