Trods skudår, nærmer sæsonen sig sin afslutning. Det betyder at søen er fredet fra 29/2 midnat til 1/5.
De sidste bådejere skal have båden op af vandet inden 1/3. Vinteropbevaring af båden kan foregå på plænen foran Perlen.
For en god ordens skyld ridses reglerne for oplægning af båden lige op:
- Båden skal være oppe af vandet inden 1/3.
- Oplægning af båd på plænen skal foregå på bukke der er mindst 30cm høje.
- Materiel til båden må ikke opbevares på plænen under båden.
- Oplægning foregår, set fra vandet, fra øverste venstre hjørne og ned. Herefter oplægges der videre mod højre oppefra og ned.
Havne og bådregler kan læses her på hjemmesiden.