BLB afholdte årets første P&T tur i Vestermølle P&T som ligger i det skønne område ved Rørbæk sø. Rigtig mange medlemmer var mødt op og det er skønt at se opbakningen til vores arrangementer.
Fiskeriet ved søen var rigtig svært, hvilket måske skyldtes det flotte vejr. Der blev prøvet mange teknikker og ihærdigheden blev belønnet for de flittige.
Anders Ramsing fangede dagens største fisk på 1,98Kg. Nr 2 blev Majbritt Thestrup med en fisk på 1,8Kg og Nr 3 blev Henrik Falck med en fisk på 1,76Kg.
Anders Ramsing modtog udover et gavekort til Effektlageret også en pakke med hjemmebundne fluer, bundet og skænket af Jens Sund Jacobsen.